SilverStripe 3 – Worldwide Hackathon i DK


Details
SilverStripe 3 skulle efter planen bliver lanceret omkring den 28. juni, og i den forbindelser bliver der holdt MeetUps rundt omkring i hele verden fordelt over 24 timer.
Desværre kan jeg simpelthen ikke klemme et MeetUp ind på netop den dato. Så medmindre der er nogen, der har lyst til at stå for et arrangement den 28. juni, foreslår jeg, at vi mødes tirsdagen efter den 3. juli.
Jeg ligger lokaler til her på Vesterbro i København, og SilverStripe giver pizza og vand.
Eftersom SilverStripe 3 netop er udkommet den dag vil det være oplagt at bruge tiden på at brygge et modul sammen eller i det mindste kigge nærmere på nogle af de nye features i SilverStripe 3. Jeg har selv leget en del med Gridfield og den nye DataList, så de features kunne vi jo kigge nærmere på sammen.
Hvad siger I? Er I friske?
Og selvfølgelig, brænder du inde med en god idé til noget vi kunne kode sammen, så giv endelig lyd fra dig.

SilverStripe 3 – Worldwide Hackathon i DK